Henter indhold...





Vandtræning - Pensionistidræt

Aktivitetscenter Struer


Vandtræning er en motionsform, der kan foregå på mange måder og på flere intensitetsniveauer. Vandtræning, der foregår i et varmtvandsbassin, er en blid og skånsom træningsform. Vandets opdrift bærer kroppen, så led og muskler bliver aflastet. Vandets modstand gør, at man naturligt spænder i kroppens muskler ved bevægelse i vandet. Man kan derved styrke flere muskelgrupper i en enkelt øvelse. Vandtræning har en positiv effekt på muskler, led, knogler, balance, kondition generel funktionsevne – og ikke mindst humøret og hukommelsen.

En træning er 30 min. og består af opvarmning/bevægelse, styrke/kondition, balance og udspænding. Øvelserne udføres med redskaber, varierende teknikker og igennem leg.

Alle kan være med – også selvom man ikke kan svømme. Har du skavanker, hjælper instruktøren med at tilpasse øvelser. Man skal være selvhjulpen i omklædningsrummet.

Deltagergebyr for en sæson er 400 kr.

Sted: Struer svømmehal (Varmtvandsbassin, hvor max. dybden er 0,90 m)

Tid:

Hold 0) Fredag 12.05-12.35 Grundtræning: Kondition, styrke og balance.
Her får vi pulsen op, bruger redskaber til styrketræning og har stor fokus på balance samtidig.

Hold 1) Fredag 12.45-13.15 Vandtilvænning og Balance.
Her vil vi have fokus på at begå sig i vand, øvelser hvor vi har fokus på balance og styrke, og ikke så meget ”vand i hovedet” øvelser.

Alle, også hvis du ikke er helt tryg ved vand, kan være med her.
 
Hold 2) Fredag 13.25-13.55 Grundtræning: Kondition, styrke og balance.
Her får vi pulsen op, bruger redskaber til styrketræning og har stor fokus på balance samtidig.
 
Hold 3) 14.00-14.30 Vandtræning: Kondition, styrke og balance.
Lidt af det hele og meget mere. Her får vi pulsen op, bruger redskaber til styrketræning og har stor fokus på balance samtidig

OBS:
På hold 3 er det muligt, som en opstart inden vandtræning, at svømme baner på egen hånd i det store bassin fra kl. 13.30-14.00.
Periode: Sæson fra uge 34 til og med uge 24.

Instruktør: Fysioterapeut Christina Ahrensborg

 


Tilbuddet er til dig, som...

Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune, kan du deltage i vores træningstilbud. 


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top